Digitale medier fylder meget i børn og unges hverdag. Her i leksikonet finder du hjælp til at kunne navigere i de mange onlinemedier, som dine børn eller dine elever bruger ofte. Listen er opsat alfabetisk.
@mention (at mention)
@mention bruges blandt andet i statusopdateringer og laves ved, at man skriver et @ (snabel-a) foran en persons navn. Samtidig gør man andre brugere opmærksomme på personen, der er nævnt i beskeden. @mentions er derfor også en måde at tagge en anden person i en statusopdatering. På den måde giver man statusopdateringen mere indhold, fordi de, der læser den, kan klikke sig ind på den omtalte person og få flere oplysninger om vedkommende.
admin og administrator
Begrebet ‘admin’ er en forkortelse for en administrator. En administrator er den person, der administrerer systemet på et website. På websites med debatfora findes der oftest en eller flere administratorer, som overvåger de brugeroprettede indlæg. Administratorens opgave er her at sørge for, at den gode tone overholdes. Administratoren kan gribe ind, hvis debatterne løber af sporet, eller hvis der er nogen, der troller. På eksempelvis Facebook findes der i de forskellige Facebookgrupper brugere, der virker som administratorer.
alias
Et alias er næsten det samme som et brugernavn og er et dæknavn, man bruger på et socialt medie.
Når man opretter en profil et sted på internettet, vælger man et brugernavn,og forbinder med ens profil. På sociale medier som Facebook bruger man oftest sit rigtige navn. Men på andre digitale og sociale medier som for eksempel Musical.ly og Instagram kan man finde på et alias.
antivirusprogram
For at mindste risikoen for malware og virus, er det vigtigt at installere et antivirusprogram på den computer, barnet bruger.
app
App er en forkortelse for ordet ‘applikation’. Applikation er et miniprogram, man kan downloade til sin smartphone og computer. En app er designet til, at brugeren hurtigere og lettere kan udføre en enkelt, specifik handling eller flere handlinger inden for samme emne. Nogle apps koster penge at downloade eller anvende, andre apps er gratis.
Mobilapplikationer, eller bare ‘mobilapps’, kan bruges til hurtigt at tilgå en service som for eksempel Twitter, Facebook, fra en smartphone. Man downloader typisk mobilapps til iPhones gennem AppStore. Til Androidtelefoner kan man downloade apps fra Play-butikken.
ask.fm
Appen har fået meget medieomtale og går under tilnavnet ‘mobbeappen’, fordi brugere har mulighed for at stille spørgsmål anonymt. Ifølge stifterne er funktionen lavet, så man kan stille spørgsmål, som man ellers er for flov eller genert til at stille. Men funktionen har desværre fået nogle brugere til at sende anonym chikane og trusler. I England kædes appen sammen med en 14-årig piges selvmord.
Tal med dit barn om brug af ask.fm.
avatar
banne
billeder og privatliv
blogs/blogging
blokering (af personer og teknologier)
Blokering kan ske på flere måder digitalt og på de sociale medier. Man kan blandt andet blokere personer, og man kan blokere cookies og pop-up vinduer.
Man kan blokere nogle teknologier fra sin webbrowser. Man kan for eksempel blokere cookies. Man kan også blokere pop-up vinduer og reklamer.
bot
chat (og personlige grænser)
Det er vigtigt, at barnet ved, hvordan man bedst muligt passer på sig selv på nettet. Tal om, at det er vigtigt, at man ikke fortæller sine personlige oplysninger til fremmede. Det kan eksempelvis være ens adresse, navn eller profilnavn på Snapchat. Der er en række eksempler på børn, som kommer ud for seksuelt grænseoverskridende oplevelser i chatrum på grund af grooming. Det er derfor vigtigt at understrege over for barnet, at man skal sige fra, når ens personlige grænser bliver overtrådt.
chikane
cookie
En cookie er en lille fil, som gemmes på brugerens computer, når brugeren besøger forskellige hjemmesider på internettet. En cookie indeholder typisk et stykke data med oplysninger på brugeren. Der findes mange forskellige slags cookies. Nogle cookies husker for eksempel brugernavn og adgangskode, så brugeren ikke behøver
at logge ind på sin profil igen efter, man har været væk fra siden. Andre cookies bruges til at gøre reklamer mere personlige.
Du kan tjekke dine indstillinger for cookies i din webbrowser og derfra styre, hvilke hjemmesider, der må gemme cookies om dig.
cyberstalking
digital mobning
Mobning på net og mobil kaldes også ”digital mobning” eller ”cybermobning.” Grundlæggende handler mobning altid om det samme, nemlig at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet eller gjort grin med. Men digital mobning på net og mobil har særlige kendetegn, som kan gøre mobning værre. [Se mobning på nettet.]
emoji
Emojis (eller emoticons) er sammentrækninger af de to engelske ord “emotion”, som betyder følelse og “icon”, som betyder ikon. Emojis er altså følelses-ikoner. Emojis er en populær måde at understrege humør eller en bestemt tone i tekstbeskeder. Emojis kan forestille en masse forskelligt. Der er eksempelvis emojis med ansigter, madvarer og dyr. Emojis minder lidt om smileys : – ) og : – (, som også er en måde at vise sit humør på i tekstbeskeder.
face rape
facetime
FaceTime er en videosamtale-platform, der muliggør gratis videosamtaler mellem Apple-produkter over internettet. Man kan finde en lignende funktion til videosamtaler i Facebooks Messenger-app. Messenger-appen kan downloades til både Apples produkter og til andre mærker af smartphones. Når man FaceTimer, kan man se den person, man taler med. Det kan være rart, fordi det hjælper en til bedre at kunne aflæse den andens kropssprog. Det kan også være sjovt at se, hvor den anden befinder sig netop nu, mens man taler med dem.
Når man FaceTimer, er man sjældent i samme fysiske rum. Af spænding, nysgerrighed, forelskelse – eller på grund af afpresning – kan børn og unge komme til at bruge videosamtalerne til at vise dem selv i intime situationer. Derfor er det vigtigt at tale med sit barn om, at personer, som man FaceTimer eller videochatter med, sagtens kan nå at tage et screenshot af en og dermed gemme billeder af barnet, uden at barnet har givet lov. Den samme problematik med intime billeder og screenshots gør sig blandt andet gældende i Snapchat.
falske/fake profiler
Man kan på meget kort tid oprette en brugerprofil på sociale medier som eksempelvis Instagram, Snapchat og Facebook. Falske profiler er brugerprofiler, som er oprettet i et andet navn end ens eget. Målet med de falske profiler er at udgive sig for at være en anden.
flaming
fordele ved onlinespil
At spil i dag i høj grad foregår online har først og fremmest den fordel, at man ikke behøver være i samme stue for at spille sammen. Familiens X-box eller Playstation-spil giver nu mulighed for at spille online med mennesker fra hele verden.
Godt
- Man møder nye mennesker
- Man lærer mere engelsk
- Det er sjovere end at spille alene
- Det er ofte mere udfordrende at spille flere sammen
- Man kan spille med venner
Dårligt
- Man kan risikere at blive svinet til
- Internetforbindelsen kan være dårlig
- Spil sent på aftenen kan medføre søvnmangel
- Det kan tage for meget af ens tid og energi
følgere
Man kan sammenligne det med et gratis abonnement. Hvis man fx tilslutter sig en filmstjernes profil ved at følge dem på instagram, så dukker alle deres videoer, billeder og opslag op på ens startside.
Man kan også følge hashtags på de sociale medier. Dette kan fx. være #babyanimals eller #rublox
Dette kan fx. være #babyanimals eller #rublox
Når man følger et hashtag, følger man ikke en bestemt side eller person, men alt indhold indenfor dette emne. Det betyder også, at hvis man bruger et hashtag i sine egne opslag, vil alle som følger dette hashtag kunne se ens opslag.
geo-location og geo-tagging
Geo-lokation er en teknologi til smartphones, som sporer telefonens placering og derudfra estimerer, hvor en bruger befinder sig i den fysiske verden. Når man på sociale medier “tjekker ind”, der hvor man er fysisk, kaldes det “geo-tagging”. Geo-tagging et kan for eksempel bruges, hvis man vil “tjekke ind” på en café, i en biograf eller på en skole. Det kan være sjovt at vise sine venner, hvor man er henne ved at bruge geo-tagging.
På nogle sociale medier får man adgang til særlige funktioner, når man aktiverer geo-lokationen. Med geo-tagging fortæller barnet, hvor han eller hun befinder sig. Der er sandsynligvis ingen problemer med, at barnet viser venner og familie, hvor han eller hun er henne. Men hvis barnet er venner med fremmede på sociale medier, eller hvis barnet har en åben profil, kan funktionen desværre misbruges af personer, som ikke vil barnet det godt. Eksempelvis ved grooming.
Hjælp barnet med at holde styr på, hvem barnet er venner med på sociale medier.
Hjælp også barnet med [privatlivsindstillingerne] på de sociale medier. Sæt også sammen regler op for, hvornår og på hvilke sociale medier, barnet må bruge geo-tagging.
grooming
Grooming er, når børn lokkes til sex efter en samtale eller kontakt til en anden på nettet. Hvis man forstår grooming-processen, er der større chance for, at man kan redde et barn fra seksuelle overgreb. I dag anvendes begrebet “grooming” om en seksuel krænkers manipulation og bearbejdelse af et barn op til et seksuelt overgreb.
Manipulationen følger – i langt de fleste sager – det samme mønster. Hvis det starter på nettet, følger forløbet typisk forskellige faser:
1. Kontaktskabende fase
Den seksuelle krænker vil typisk bruge chatrum og hjemmesider for børn til at skabe en første kontakt. Alle børn kan blive kontaktet af en seksuel krænker, men nogle børn er mere udsatte end andre. Børn som mangler selvtillid, ordentlig voksenkontakt og omsorg vil i højere grad være modtagelige for den opmærksomhed, som er krænkerens bedste kort.
2. Opbygning af venskab
Den seksuelle krænker giver barnet masser af positiv opmærksomhed. Hvis han finder ud af, at barnet spiller håndbold, vil han typisk sige, at han er glad for samme sport. Den voksne vil forsøge at skabe tillid hos barnet, og barnet vil mærke en konstant interesse over tid. På dette tidspunkt kan det være, at kommunikationen flytter over på Messenger.
3. Risikovurdering
Samtidig med at der skabes et slags venskabsforhold, vil den voksne tjekke barnets omgivelser. Det vil være vigtigt for ham at finde ud af, om barnet har en tæt forældrerelation, om barnet har sin private pc på værelset osv.. Disse oplysninger bruges til at vurdere risikoen for, at omgivelserne får noget at vide.
4. ”Den eneste ene” fasen
Krænkeren vil forsøge at skabe en intim relation, hvor der udveksles hemmeligheder, og hvor samtaleemnerne bliver meget personlige. Samtidig vil den voksne teste barnet ved at stille krav, for eksempel om at barnet skal sende nøgenbilleder eller lignende. På denne måde gøres barnet medansvarligt. På dette tidspunkt i forløbet vil kommunikationen nogle gange flytte over på mobiltelefonen.
5. Den seksuelle fase
Her vil samtalerne begynde at handle om sex og krænkeren vil typisk forsøge at arrangere at mødes i virkeligheden. Det kan være meget svært for barnet at sige nej. Dels føler barnet selv ansvar og medskyld, dels har barnet fået opbygget en stor tillid og mange positive følelser overfor den voksne.
hacking
Hacking handler i bund og grund om evnen til at kunne manipulere med noget digitalt. Det kan for eksempel være at overtage andres profiler og private billeder. Hacking bruges eksempelvis brugt til at betegne den type IT-kriminelle, der via internettet bryder ind i andres computere. De hacker sig ind i andres computere og kan dermed stjæle personlige oplysninger, få adgang til en netbank, passwords, m.m.
hadesider og sladdersider
happy slapping
Happy slapping er en betegnelse for umotiveret vold eller chikane mod et, nogle gange, helt tilfældigt offer. Det bliver oftest udført af en eller flere, og overfaldet optages med mobiltelefon. Optagelsen bruges efterfølgende til at blive sendt rundt og vist til morskab for andre. Forklaringen på at det kaldes ’happy slapping’ skyldes, at tilskuere og gerningsmænd griner ad voldsepisoden.
hashtag #
Måske du har hørt om ‘at tagge’ andre brugere eller at bruge ‘et hashtag’. Et hashtag er, når man sætter et havelågetegn # foran nogle ord på sociale medier. Hashtags kan være et enkelt ord eller en sætning uden mellemrum med tegnet # foran. Forskellige temaer har forskellige hashtags, og på forunderlig vis bliver brugere af sociale medier ‘enige’ om hvilke hashtags, man bruger om et bestemt emne.
På sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram kan man også tagge billeder og opslag med brugernavne, så andre kan se, hvem de forskellige på billedet er.
Man kan dog på langt de fleste sociale medier fjerne tagget igen, hvis ikke man er interesseret i at være tagget i opslaget eller billedet.
hater
hævnporno
Når andre offentliggør nøgenbilleder af andre på nettet, kaldes det hævnporno. Det kan for eksempel være en ekskæreste, der har fået tilsendt sådanne billeder i en privat sammenhæng, og som så vælger at lægge billeder ud til andre bekendte for at få ramt på ekskæresten. Hævnporno er en grov krænkelse af den, det går ud over, og kan have alvorlige konsekvenser for offeret.
Hvis den unge ikke har givet lov til, at nøgenbillederne må deles med andre, er det ulovligt. Hvis man finder ud af, at der er lagt billeder op af en selv, så er det vigtigt, at man kontakter politiet med det samme, så det kan undersøges yderligere, og også det website billederne er lagt ud på, så de hurtigst muligt kan blive slettet.
iMessage
På Instagram deler brugerne fotos og korte filmklip. Det er ofte sjove, skæve, anderledes fotos fulgt af en kort tekst. Aldersgrænsen på Instagram er 13 år, ligesom på Facebook. På Instagram kan man tagge sine billeder og søge på tags for at finde billeder om bestemte emner.
ip-adresse
kædebesked
Kædebeskeder er beskeder, der har til hensigt at blive delt af så mange som muligt. Det kan eksempelvis foregå på Facebook i statusopdateringer eller via sms.
En kædebesked på Facebook, der gik viralt, især blandt børn, handlede om at afsenderen var et spøgelse, som skulle være død for 27 år siden, men som nu brugte sin tid på nettet i sit efterliv. Hvis man ikke sendte beskeden videre til 20 venner, truede spøgelset med at sove ved ens side resten af livet. Truslen omhandlede også en historie, hvor en pige havde ignoreret beskeden, og så var hendes mor død 20 dage efter. På denne måde manipuleres børn og unge til at dele beskeden af frygt for, at der sker dem eller deres familie noget ondt.
Kædebeskeder handler ikke nødvendigvis om noget overnaturligt for at være manipulerende. Nogle beskeder handler eksempelvis om, at man skal videresende kædebeskeden for at undgå, at ens Facebookprofil bliver slettet. På den måde kan barnet føle sig presset til at dele beskeden på sin egen Facebook-væg, fordi barnet er nervøs for, at Facebook ellers sletter barnets profil.
køb i apps og spil
Mange spilapps og onlinespil er gratis at downloade og som udgangspunkt også gratis at bruge. Derfor kan man godt tro, at hele spillet er gratis. Men mange børn spiller internetbaserede spil, der tilbyder køb af eksempelvis højere status, flere virtuelle diamanter og lignende ved brug af rigtige penge i spillet.
Det kan hurtigt blive en dyr affære for forældrenes dankort, der ofte er oprettet som betalingsmiddel. Barnet er sjældent bevidst om, at brug af eksempelvis virtuelle diamanter er forbundet med brug af rigtige penge. Som forælder kan du sagtens sikre dig, at dit barn ikke kan købe spileffekter for rigtige penge uden din tilladelse.
like
På sociale medier som Facebook, YouTube og Instagram kan man vise, hvad man synes om andres opslag, ved at sende dem ‘et like’. Man sender typisk ‘et like’ ved at klikke på et lille ikon, som viser den anden bruger, at man godt kan lide hans eller hendes opslag.
malware
Spyware er en slags ‘spionprogrammer’. Det er malware og består af små programkoder, der gør det muligt for ens computer at kommunikere via internettet med eksterne computere. For det meste holder spywaren øje med, hvilke websites man kigger på. Derefter sørger de for at aktivere en masse pop-ups. Andre spyware-programmer kan genere ens computer så meget, at den blive langsom og til sidst går ned.
mediestress
Børn og unge kan komme i kontakt med deres venner døgnet rundt, for på sociale medier kan man være tilgængelig konstant. Det er godt, at børn og unge kan holde kontakten med vennerne. Men det kan også være et problem, hvis den online tilgængelighed kommer til at fylde for meget. Det kan eksempelvis være fordi, barnet eller den unge er bange for at overse eller misse noget fra vennerne. Brug af mange forskellige medier på samme tid kan medføre, man har svært ved at holde fokus. Det kan også svække hukommelsen og forringe evnen til hurtigt at skifte aktivitet.
meme
Et ‘meme’ er et fænomen på internettet. Et meme består typisk af et billede og et stykke tekst over og under billedet. Det særlige ved memet er det tvist, som samspillet mellem billede og tekst giver. Memes kan være sjove, skøre og opfindsomme – men de kan også være grove.
messenger
Messenger er et Facebooks chatprogram, hvor man kan kommunikere med andre brugere, oftest fra ens venneliste. Vennerne kan se, når man logger på computeren/mobilen. Beskeder popper op i en lille boks på skrivebordet eller på mobiltelefonens skærm.
minecraft
mmog
MMOG er en forkortelse for ‘Massively Multiplayer Online Game’. MMOG er en fællesbetegnelse for de spil på nettet, som er i stand til at understøtte flere hundrede eller tusindvis af spillere på samme tid.
MMOG spilles på internettet og består af mindst én vedvarende, virtuel verden.
De fleste af de nyere spilkonsoller som PSP, PlayStation, Xbox360, Nintendo DS og Wii kan få adgang til internettet og kan derfor køre MMOG. Derudover findes der også MMOG-spil til smartphones og tablets. MMOG gør det muligt for spillere at samarbejde og konkurrere med hinanden i et stort omfang.
mobning på nettet (digital mobning)
Mobning på net og mobil kaldes også ”digital mobning” eller ”cybermobning.” Grundlæggende handler mobning altid om det samme, nemlig at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet eller gjort grin med. Men digital mobning på net og mobil har særlige kendetegn, som kan gøre mobning værre:
- Tonen kan blive hårdere end i skolegården, fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.
- Mobning kan foregår på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed og fred hjemme på værelset.
- Dem, der mobber, kan være anonyme.
- Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
- Mobning kan være usynlig for de voksne.
Mobning på net og mobil kan være svær af håndtere, for dem, som det går ud over. Derfor er det så vigtigt at forebygge, at medierne bruges til at chikanere eller udelukke andre.
momo challenge
Uanset om Momo Challenge er virkelig eller ej, påvirker den børn og unge. De bliver bange for billedet af ”Momo”, og det skræmmer dem at høre om selvmord i forbindelse med udfordringen, ligesom det skræmmer dem at blive truet med alt muligt, hvis de ikke gør, som dukken ”Momo” siger. Tag derfor dit barns bekymringer alvorligt.
5 gode råd til dig om Momo Challenge
- Fortæl dine børn, at det ikke er sikkert, historierne om selvmord er sande. Hvis børnene ved, at selvmordene ikke skyldes Momo-udfordringen, behøver de ikke at gå og være bange for den.
- Fortæl dine børn, at de altid skal komme til en voksen, hvis de bliver kontaktet af nogen, de ikke kender på sociale medier. Hjælp dem med at blokere fremmede og at tage screenshots.
- Tag dit barn alvorligt og gå til Politiet med screenshots og chatlogs, hvis barnet er blevet truet af nogen på de sociale medier. Det er nemlig ulovligt at true andre.
- Fortæl dit barn, at du ikke bliver sur, hvis de har været i kontakt med fremmede på internettet. Heller ikke hvis de har haft kontakt med Momo Challenge. Det er vigtigt, at barnet føler sig tryg ved at komme til dig, hvis de ser noget eller har deltaget i noget, der gør dem bange.
- Fortæl dit barn, at det gerne må advare sine venner, men hjælp barnet med at formulere advarslen, så vennerne ikke bliver bange. Budskabet skal være, at ”Momo” ikke findes, men at nogen forsøger at skræmme andre ved at lade som om, det er virkelighed.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tage snakken om Momo Challenge med dit barn, er du velkommen til at kontakte
Red Barnet Grønland.
musical.ly
I Musical.ly kan man lave små film, hvor man filmer sig selv, imens man mimer til musik. Når man vil lave en film, udvælger man en lille musiksekvens på 15 sekunder, som man bagefter filmer, at man mimer til. Når man er tilfreds med sin video, kan man tilføje filtre og effekter.
Filmen deler man på Musical.ly, hvor følgere, fans og andre brugere kan kommentere og ”like” den lille film.
I Musical.ly er fokus ikke på de oprindelige musikere, men derimod på brugerne og den kreativitet, de kan nå at vise på 15 sekunders mimevideoer.
netdating
På internettet kan man let møde og date andre personer. På netdating-tjenester møder man andre med et formål om at date. For nogle handler netdating om at finde en kæreste og måske den eneste ene. For andre er netdating en måde at finde en sexpartner på. Der findes en lang række tjenester og hjemmesider, hvor man kan netdate og møde andre. Hjemmesiden dating.dk og mobilappen Tinder er eksempler på digitale tjenester, hvor man kan netdate.
Netdating er et ret almindeligt fænomen, og langt de fleste, som dater over internettet, er ganske almindelige mennesker.
Men som med mange andre digitale tjenester skal man dog altid passe rigtig godt på sig selv, når man taler og måske mødes fysisk med mennesker, man ikke kender i forvejen. For det er desværre ikke alle, som er dem, de udgiver sig for at være.
omeTV
OmeTV er en form for chat, hvor brugerne snakker med hinanden over webcam. Det fungerer som en slags roulette, hvor man kommer til at snakke med en tilfældig fremmed et eller andet sted i verden. Det kan være spændende og lærerigt at tale med andre børn og unge fra andre lande, og flere steder i verden bruges OmeTV af skoleklasser i undervisningen til at snakke med skoleklasser andre steder i landet eller i verden.
Sprogbrugen på siden er dog ofte meget hård, og da børnene viser sig med både billede og ofte udleverer deres navn, kan de være lette at identificere.
Der er desværre flere eksempler på, at børn og unge støder på voksne mænd, der bruger videochatten til at blotte sig for børnene. Det er derfor vigtigt at tale med børn og unge om brugen af OmeTV.
on-demand
one-finger challenge
phishing
Pinterest er en sammentrækning af det engelske ord for nål “pin” og “interest”, som betyder interesse. På Pinterest kan man gå på opdagelse i hinandens opslagstavler. Ved hjælp af søgeord kan man søge inspiration inden for et bestemt område. Brugerne kan vælge at følge hinanden på kryds og tværs, og man kan nøjes med kun at følge de boards hos en anden bruger, der har ens interesse.
podcast
En podcast er en digital mediefil, der indeholder enten lyd eller video. Podcasts bliver udgivet i serier, som man kan abonnere på og downloade. Man kan for eksempel downloade tidligere radioprogrammer som podcasts, hvis ikke man havde mulighed for at høre programmet, da det blev sendt i radioen.
pokémon go
Pokémon Go er et spil, man kan downloade til sin mobiltelefon. Spillet går ud på, at man fysisk går rundt og finder de små gemte, digitale fantasi-dyr, Pokémons, i lokalområdet. Det kan for eksempel være på vej til skole eller i toget. Særligt ved spillet er, at det digitale spil interagerer med det fysiske område, man som spiller befinder sig i.
pornografi
Den nordiske undersøgelse ”børn, unge og pornografi i Norden” viser, at de fleste børn og unge bliver introduceret til porno på internettet i 12-14 års alderen. Undersøgelsen viser også, at børn og unge generelt skelner klart mellem sex i deres egen virkelighed og det pornografiske univers. De unge oplever for det meste pornografi som noget normalt.
Til gengæld oplever flere af de unge et større ubehag ved de pornografiske elementer i det offentlige rum, som er dagens realitet i både tv-serier, musikvideoer og reklamer. Det er en del af teenageres udvikling at interessere sig for sex, og det er ganske naturligt, at unge prøver grænser af ved at se på porno på nettet. Hvis teenagere i øvrigt får en bred indsigt i voksenlivets seksualitet, får det ikke en større betydning for dem.
Mindre børn skal ikke ufrivilligt og uforberedt se på porno på nettet. Det kan være meget voldsomt. Børn skal vide, at de ikke behøver forholde sig til sex mellem voksne som 10-årige. Tilpas samtalen til barnets alder.
privatlivsindstillinger
På mange af de sociale medier, eksempelvis Facebook, Instagram, Snapchat og Musical.ly kan man som bruger redigere i sine privatlivsindstillinger. I privatlivsindstillingerne kan man blandt andet vælge, hvilke andre brugere, man vil give adgang til ens profil, billeder og kontaktoplysninger og hvem, der må kontakte brugeren.
Det er forskelligt fra medie til medie, hvordan privatlivsindstillingerne er sat som udgangspunkt.
profil
Det er helt almindeligt at have profiler på flere forskellige medier – og nogle har måske også flere profiler på det samme sociale medie. Man kan bruge de online profiler til at prøve digitale identiteter af. Det kan eksempelvis være, at barnet prøver forskellige karaktertræk af på forskellige profiler på Momio.
Tal gerne med barnet eller den unge om digital identitet, og find i fællesskab regler for, hvilket indhold barnet eller den unge må dele på den sociale medieprofil. Tal også om, at det er vigtigt at passe godt på sig selv og andre online.
reflectly
Reflectly kaldes ‘verdens første intelligente dagbog’, fordi det er en app, der kombinerer den klassiske dagbog med kunstig intelligens. I Reflectly kan man skrive alle sine tanker ned, og så stiller app’en spørgsmål, som får én til at reflektere over det, man har skrevet.
Reflectly strukturerer og analyserer også alle tankerne, så den løbende kan fremhæve tendenser. Det gør det lettere for brugeren at reflektere over gode og dårlige tanker, og det kan hjælpe én til at lære af det og blive klogere på sig selv.
seksuelle krænkelser mod børn og unge
Internettets anonyme [chatsteder] er et godt sted at møde andre. Chat lægger op til åbenhjertige ”samtaler”, og anonymiteten giver mulighed for at snakke om ting, man ikke kan tale med familie og venner om. Desværre er der nogle unge og voksne, der misbruger chatstederne og krænker andre seksuelt. Seksuelle krænkelser kan gå fra sproglig chikane til alvorlige seksuelle overgreb:
Sproglig seksuel chi-kane er for eksempel, hvis en person i chatten til en 12-årig pige skriver ”jeg knepper dig din lille luder.”
Blufærdighedskrænkelse er for eksempel, hvis en person i chatten får lokket en 14 årig til at gå på [webcam], og dér viser sig at være en voksen mand, der sidder og onanerer.
Cybersex er for eksempel, hvis en person på chatten presser en helt ung pige til at tage tøjet af på webcam eller skrive om seksuelle fantasier.
Seksuelle overgreb er, hvis en seksuel krænker kontakter et barn på et chatsted og manipulerer barnet til at mødes og dér presser barnet til seksuelle aktiviteter. Det kaldes [grooming].
selfie
En ‘selfie’ er et uformelt selvportræt, som man tager med kameraet i sin telefon. En ‘selfie-stang’ er en 0,5 – 1 meter lang stang, man kan sætte sin smartphone fast på. I den modsatte ende af stangen er der et håndtag, som man kan holde fast i, og med et tryk på håndtaget, tager man et billede med smartphonen. Med selfie-stangen kan man tage billeder, som er lidt længere væk, og man undgår, at man kan se armen, som holder telefonen, på selfie-billedet. En selfie med flere personer på, kalder man en ‘ussie’.
sextortion
Sextortion er en sammentrækning af ordene “sex” og det engelske ord for afpresning “extortion.” Ved sextortion bruger afpresseren seksuelle eller intime billeder og videoer af offeret til afpresning. Offeret skal eksempelvis betale penge eller sende flere intime billeder til afpresseren for at undgå, at afpresseren offentliggør billederne til eksempelvis offerets familie eller Facebook-venner.
skype
sladdersider og hadesider
Sladdersider er websites eller gruppesider på sociale medier, hvor anonyme brugere offentliggør sladder om navngivne personer. Det kan eksempelvis være en elev fra skolen eller kendte personer. Tonen er ofte meget hård, og indholdet kan være dybt krænkende for dem, der bliver udstillet på websitet.
En [hadeside] kan være et website eller en gruppeside/falsk profil på et socialt medie. Det kan eksempelvis være en side på [Facebook] eller falsk profil på [Instagram]. Brugere på hadesiden mødes for sammen at hade, trashe og dele dårlige erfaringer om en bestemt person, et firma eller fænomen.
Juridisk er det svært at stoppe sladdersider, fordi dem, der opretter siderne, fremstår anonyme, og der kan være mange aktive brugere på siden. Selvom Facebook lukker de sladdersider, som oprettes der, dukker der hurtigt nye op igen.
snapchat
Snapchat (ofte bare kaldet ‘snap’) er en [app], der kan bruges til at sende billeder eller korte filmklip. Snapchat har også en chat-funktion, hvor man kan skrive beskeder til sine venner, og den har funktionen ‘Min historie’, hvor man kan lægge video og billede ud til alle sine Snapchat-venner lidt ligesom en statusopdatering på [Facebook].
snapseed
Snapseed kan for eksempel bruges, hvis dit barn gerne vil afprøve billedredigering, men endnu ikke er klar til at bruge fx Instagram. Vær opmærksom på, at man via Snapseed kan få adgang til delingsmuligheder. Hvis telefonen fx har tilknyttet en Facebook-konto eller Instagram-konto, vil disse dukke op som mulige steder, man kan dele billedet.
Sådan virker Snapseed:
1. Download og åbn applikationen.
2. Tryk på ‘Åbn billede’.
3. Vælg nu det billede, du vil redigere.
4. Du kan nu gå i gang med at redigere billedet ved at trykke på blyanten.
5. Når du klikker på de forskellige muligheder, fx ‘Justeringer’. Klik på den funktion, du vil afprøve
6. Ved at køre fingeren op og ned ad skærmen får adgang til flere muligheder for redigering. Når du kører fingeren mod højre eller venstre, redigerer du med den valgte effekt.
7. Husk at trykke på ‘Gem’ til slut.
8. Billedet gemmes sandsynligvis i den mappe, du normalt gemmer billeder.
spam
Spam er uopfordret reklame, der typisk sendes ulovligt via e-mail. Reklamen har oftest det formål at lokke modtageren til at købe nogle produkter over internettet. Man modtager spam fra anonyme personer og virksomheder, der har opfanget ens e-mailadresse. De kan eksempelvis have gennemsøgt websites eller online artikler for at få fat på modtagerens e-mailadresse.
Normalt har spam-mailens afsender en ugyldig e-mailadresse. Derfor kan man ikke skrive tilbage og klage over den spam, man har modtaget. I nogle tilfælde er spammerens e-mailadresse en helt tilfældig persons e-mailadresse.
speek
Speek er et socialt medie, der kalder sig selv for en ungdomsportal. På det sociale medie kan brugerne oprette grupper og diskussioner, lægge billeder op og chatte med andre brugere. På Speek er alle profiler offentlige, og alle brugere kan frit kontakte hinanden. På Speek er der ingen aldersgrænser og ikke nogle tydelige regler for hvilket indhold, brugerne må uploade. Derfor uploades løbende en del indhold af seksuel karakter.
Tal med barnet om brug af det sociale medie. Tal om, hvordan barnet må bruge Speek og bliv enige om, hvilket indhold barnet må dele.
Tal også med barnet om, at det er vigtigt at passe godt på sig selv og på hinanden online.
spotify
Spotify er et musik-streamingprogram, som giver brugerne mulighed for at lytte til musik fra et stadig voksende online lydbibliotek. Man kan både bruge Spotify på smartphone og computer. Navnet ‘Spotify’ er en sammentrækning af ordene “spot” og “identify”.
stalking
Se [cyberstalking].
statusopdatering
En statusopdatering er en kort tekst, man skriver fra sin brugerprofil. I en statusopdatering fortæller man kort sagt om ens egen ’status’ – hvordan ens humør er, eller hvad man laver lige nu. Man kan også skrive en statusopdatering, hvis man har oplevet noget spændende, de andre brugere skal høre om.
Man kan lave statusopdateringer på [Facebook], men man kan også lave statusopdateringer på andre sociale medier. På Facebook kan man tagge andre fra ens venneliste, og man kan indeksere statusopdateringen med et #tag.
Når man skriver sin statusopdatering, er det vigtigt at huske på, at det ikke er sikkert, at det kun er ens venner, der kan komme til at læse den. Det, man skriver, kan derfor komme til at følge én i lang tid bagefter. Det kan for eksempel ske, hvis fremtidige arbejdsgivere søger på ens navn, og den gamle opdatering dukker op i søgeresultaterne.
streaming
Se [on-demand].
tag / at tagge
Måske du har hørt om ‘at tagge’ andre brugere eller at bruge ‘et hashtag’. Et hashtag er, når man sætter et havelågetegn # foran nogle ord på sociale medier. Hashtags kan være et enkelt ord eller en sætning uden mellemrum med tegnet # foran. Hashtags er en metode til at indeksere indhold på sociale medier. Hashtagget er et ord, man kan klikke på og derved se andre billeder og opslag om samme emne.
Et hashtag gælder udelukkende på det medie, det er lavet – et billede eller et stykke tekst med hashtag på Facebook kan altså ikke findes ved en hashtag-søgning på Instagram og omvendt. Hvis du har en lukket profil på et socialt netværk, kan dit indhold kun ses af dine venner/følgere, uanset om du tilføjer hashtags til billederne/statusopdateringerne eller ej.
Se også [hashtag#].
Du kan eksempelvis lægge et billede af din aftensmad på Instagram og tilføje hashtagget #instafood. På den måde kan andre ikke alene se billedet af din aftensmad på din profil, hvis de søger på hashtagget #instafood, vil de også kunne se andre billeder med samme hashtag. Det betyder samtidig også, at andre vil kunne søge dit aftensmadsbillede frem ved at søge på #instafood. Så vil billedet nemlig dukke op sammen med de tusindvis af andre, som også har taget billeder af mad og tilføjet hashtagget #instafood.
Forskellige temaer har altså forskellige hashtags, og på forunderlig vis bliver brugere af sociale medier ‘enige’ om hvilke hashtags, man bruger om et bestemt emne. På Twitter er det for eksempel populært at markere et tweet med hashtagget #dkpol, hvis tweetet omhandler dansk politik. Det gør det nemt for andre brugere at finde alt aktuelt indhold om dansk politik. Hashtags kan også bruges som en sarkastisk kommentar til, hvad man har skrevet og på den måde give nyt indhold eller et nyt perspektiv.
På sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram kan man også tagge billeder og opslag med brugernavne, så andre kan se, hvem de forskellige på billedet er. Man kan dog på langt de fleste sociale medier fjerne tagget igen, hvis ikke man er interesseret i at være tagget i opslaget eller billedet.
TikTok
Tiktok er det nye navn for Musical.ly. Appen minder om en blanding af Instagram, Youtube og Snapchat. På TikTok kan man lave små videoer på op til 60 sekunder, hvor man danser, synger eller lignende, og dele dem med andre. Videoerne kan pyntes med filtre, sjove rammer og emojis. Hvis man laver ens profil privat, kan indholdet kun ses af ens venner. Hvis ikke, kan alle se ens videoer, og de kan søges frem på google.
Videoer bliver delt meget hurtigt på Tiktok. Selvom TikTok er god til at censurere indhold og dermed fjerne det, har der været eksempler på uhyggeligt og upassende materiale, som bliver delt, og dukker op imellem videoer af søde, sjove ting.
HUSK at det ikke er muligt at slette sin profil på TikTok. Så videoer og kommentarer som man ligger op, vil være der for evigt.
tinder
Tinder er en mobilapp og en datingtjeneste. Tinder formidler kommunikation mellem brugere, der er interesserede i hinanden. Ved hjælp af brugernes Facebook-profiler samler Tinder brugernes grundlæggende informationer og matcher potentielle partnere baseret på geografisk placering, antal fælles venner og fælles interesser. Tinder er for personer over 18 år.
I praksis fungerer Tinder sådan, at brugeren bliver præsenteret for et potentielt match (en anden bruger på Tinder) med billeder, profiltekst, fælles venner og fælles interesser, som vedkommende ved hjælp af kan “like” eller “pass”. Hvis to brugere liker hinanden, resulterer det i et “match”, og Tinder introducerer de to brugere og åbner muligheden for en chat.
trolling / at trolle
Trollen kan bruge forskellige metoder til at forstyrre og ødelægge en debat. En måde er at fremsætte en række skarpt formulerede holdninger, der går imod det, debattørerne mener. Et eksempel kunne være at afvise guders eksistens i et debatforum, der handler om religiøse spørgsmål. En anden arbejdsmetode er at krydsposte et indlæg til flere grupper. På den måde kan et svar fra én gruppe ses i begge grupper.
trusler
Nogle børn og unge oplever desværre at få sendt trusler over sociale medier eller sendt som en besked. Det er en alvorlig sag at true andre med vold eller på livet. Oftest er der ikke alvor bag denne slags trusler, men især mindre børn kan blive meget påvirkede og bange, fordi de tager ordene bogstaveligt. Derfor er det vigtigt som voksen at tage digitale trusler alvorligt.
tumbler
Tumblr er en platform til blogging, hvor brugerne kan poste tekst, links, billeder, lyd og film. Brugere kan følge andre brugeres blogs, og de kan vælge, om deres egen blog skal være privat eller offentlig. Tumblr findes både på website og som app.
Twitter er et socialt netværk og mikro-blogging-website, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kaldet tweets. Et tweet er en tekst-baseret post, som har en begrænsning på max 140 tegn. Man kan geo-tagge sit tweet og vedhæfte fotografier og links til andre websites. Den største forskel mellem Facebook og Twitter er, at alt indhold på Twitter er fuldt offentligt. Det handler om at følge og blive fulgt.
Man vælger at følge dem, der har noget interessant at fortælle. Som bruger kan man på Twitter altså læse tweets fra de brugere, man selv har valgt at følge. Man kan sende sine tweets via Twitters website og via en app fra smartphone.
Det er normal praksis at bruge [@ (’ad-mention’)] og [#hashtag] i sit tweet til henholdsvis at nævne andre brugere eller hashtagge sit tweet.
Ulemper ved onlinespil
Se ‘fordele ved onlinespil’.
videochat
Se Facetime og Snapchat.
vlog/vlogger
‘Vlog’ er en sammentrækning af ordene video og [blog]. En vlog er en videoblog. Vloggere er bloggere, som udtrykker sig på video i stedet for skrift. Nogle vloggere har deres egen YouTube-kanal, hvor brugere kan følge dem. Vlogger man på YouTube, er man en ‘YouTuber’. Nogle vloggere bruger vloggen som en dagbog, mens de fleste fokuserer på et bestemt tema – eksempelvis skønhedstips, spiltips eller underholdning.
webbrowser
webcam
Et webkamera eller bare et ”cam” er et kamera, der enten er indbygget i computeren eller tilsluttes til computeren. Med webcam kan man vise live-video af sig selv til den person, man chatter med. Hvis for eksempel man skal til fest på skolen om aftenen, kan man lige kontakte sine veninder på nettet og spørge, om de vil kommentere den nye bluse. I de fleste mobiltelefoner er der også kamera, man kan bruge på samme måde som et webcam.
Når man bruger webcam i sin chat kan den anden bruger se en over kameraet. På den måde fjerner webcam’et en del af anonymiteten. Det kan give en tryghed, fordi man med webkameraet kan se hinanden, når man chatter. Webkameraet kan give en sikkerhed, hvis børn eller unge vil mødes med en ven fra nettet, som de reelt ikke ved særlig meget om. Med webkameraet kan barnet eller den unge se netvennen før et fysisk møde.
Omvendt kan børn og unge også få ubehagelige eller grænseoverskridende oplevelser over webkameraer. Børn og unge kan blive lokket til at gå på webcam med en fremmed, og der er desværre eksempler på, at voksne lokker børn og unge til at gå på webcam og derefter presser dem til at vise krop eller selv sidder og onanerer på kameraet.
Se også [sextortion] og [grooming].
whisper
Whisper er et anonymt socialt medie, hvor brugerne kan dele hemmeligheder om sig selv uden at fortælle, hvem der står bag delingen. De opslag, man deler, kaldes ‘whispers’. Opslagene består af et billede med en tekst henover. Mange bruger Whisper til at få lettet hjertet ved at komme med tilståelser, de ikke tør sige højt til deres venner.
Man kan også læse andres hemmeligheder, meninger og tilståelser. Men selvom man som bruger optræder anonymt, er det altid en god idé at huske på, at man aldrig kan vide, hvor online indhold ender henne. Derfor skal man være varsom med, hvad man deler. Og selvfølgelig huske på ikke at dele personlige oplysninger om sig selv eller andre.
yellow
Yellow er en mobilapp, der er forbundet til [Snapchat]. Når man har oprettet en bruger, kan man ved hjælp af appen finde andre brugere, som man gerne vil chatte med via Snapchat. Den måde, som Yellow fungerer på, er ved, at man ved at ”swipe” (bevæge en finger hen over skærmen på ens smartphone) til højre eller til venstre afgør, om man vil være venner med den anden bruger. Dette beslutter man ud fra den anden brugers profilbillede. I Yellow kan man bestemme, om man vil finde drenge eller piger, og på den måde kan appen minde om en datingapp som eksempelvis [Tinder].
I Red Barnet Grønland anbefaler vi, at man som forældre og/eller underviser taler med barnet om risikoen for at komme i kontakt med personer, der ikke er dem, som de udgiver sig for at være. Derudover vil ikke alle børn tænke over, at den måde, som de bedømmer andre i appen på, også er den måde, andre bedømmer dem på. Derfor anbefaler vi også, at I taler om, hvorfor det kan være ubehageligt, at man bedømmer andre – og at man selv bliver bedømt – kun på udseendet.
youTubere
Se [vlog/vloggere].