Pajuppara​

Pajuppara

Pajuppara er en national indsats mod mobning. Pajuppara er en læsestafet, der i løbet af september til december 2019 skal hele Grønland rundt i kampen mod mobning. Stafetten består af en fysisk depeche udskåret med grønlandske motiver, hvori en fortælling om mobning ligger. Fortællingen er både på dansk og grønlandsk og den skal læses højt for børn i 16 grønlandske byer i løbet af fire måneder. Projektets formål er at sætte fokus på gode fællesskaber og på forebyggelse af mobning blandt børn og unge.

Læsearrangementerne udføres af lokale frivillige, som udover højtlæsning anvender en drejebog om dialog om mobning udviklet af Red Barnet Grønland. Vores erfaringer fra projekt Kaassassuk danner grundlag for drejebogen, hvor børn er med til at lære os, hvordan vi som voksne kan tale med børn om mobning og gode fællesskaber. ​