Sådan sletter du på YouTube
Herunder kan du finde vejledninger i, hvordan du:
- Sletter din egen video
- Anmelder en anden brugers video
- Sletter din egen YouTube-kanal
Slet din YouTube-video
Det er lettest at slette en video, du selv har delt på YouTube, fra computeren og ikke via appen. Du sletter din video sådan her:
- Klik på dit profilbillede øverst i højre hjørne
- Klik på ’Skaberstudie’
- Klik på ’Videoadministrator’ i menuen i venstre side. Det er punkt nr. 2
- Find den video, du vil slette, og tryk på den lille pil til højre for videoen
- Klik på ’Slet’
- Bekræft, at du vil slette din video, ved at klikke på ’Ja, slet’
- Du har nu slettet din video på YouTube
Anmeld en anden brugers video
Hvis du finder en video på YouTube, som du er på, og som du gerne vil have slettet, er der forskellige ting, du kan gøre. Hvis du kender personen, så er det en god idé først at spørge personen, om de vil slette videoen. Hvis de ikke vil det, så bliver du nødt til at anmelde det, som du gerne vil have slettet, til YouTube.
Det er lettest at anmelde til YouTube fra en computer og ikke via appen. Du anmelder en video til YouTube sådan her:
- Find den video på YouTube, som du vil anmelde
- Kopier URL-adressen til den side, hvor videoen ligger. URL-adressen står øverst i din browser, og den er ofte meget lang. URL-adressen vil begynde med https://www.youtube.com/...
- Gå til YouTubes anmeldelsesside
- Udfyld felterne på anmeldelsessiden
- Når du anmelder til YouTube, er det vigtigt, at du skriver, hvorfor videoen skal slettes. Det kan for eksempel være fordi, det er imod YouTubes regler om nøgenhed, eller at det er en video, som bruges til mobning
Slet din YouTube-kanal
Hvis du vil slette din kanal på YouTube, skal du bruge computeren og ikke appen. Vær opmærksom på, at du også sletter alle kommentarer, meddelelser, playlister og historik, som hører til din kanal.
Du sletter din kanal på YouTube sådan her:
Vær opmærksom på, at dette ikke sletter den Google-konto, som du bruger til at logge ind med.
- Gå til Avancerede kontoindstillinger
- Klik på knappen ’Slet kanal’ nederst på siden
- Vælg ’Jeg vil slette mit indhold permanent’
- Bekræft, at du gerne vil slette din kanal, ved at sætte ’hak’ i boksen
- Klik på ’Slet mit indhold’
- Bekræft, at du gerne vil slette alt dit indhold, ved at indtaste den emailadresse, som du oprettede kanalen med
- Klik på ’Slet mit indhold’
- Du har nu slettet din kanal fra YouTube