Historie i Grønland
Efter stiftelsen af Red Barnet Grønland i 2013 blev det grønlandske navn, Meeqqat Ikiortigit, vedtaget. På nationalt plan har Red Barnet Grønland igangsat projekter som fx Chat Paaralugu. I det seneste projekt, Alle børn har ret til et hjem, er formålet at styrke samværet mellem anbragte børn og deres biologiske forældre. Projektet gennemføres i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq og opstartes først i Nuuk. Det er herefter vores ønske på længere sigt, at lignende projekter kan opstartes i andre grønlandske byer.
Vores historie fra 1947 til i dag
Red Barnet Danmark indfører muligheden for at tegne et personligt fadderskab for et barn i Grønland. 12 måneder for 12 kr. Tiltaget bliver dog ingen videre succes.
I januar gennemfører distriktslæge Jørgen Rendal støttet af Red Barnet Danmark en bespisningsaktion for grønlandske børn i Nanortalik, hvor den hårde vinter har ødelagt fangstudbyttet.
Den første sommerlejr i Grønland åbner i juni ved Tasermiutfjorden, hvor 20 udsatte børn tilbringer en lang sommerferie.
Red Barnet Danmark åbner sin første børnehave i Grønland, nemlig halvdagsbørnehaven i Nanortalik, hvor alle byens børn mellem 3-7 år bliver tilbudt en plads.
I juni ankommer 22 grønlandske børn til Fedgården i Fakse, hvor Red Barnet Danmark vil forberede børnene på den moderne verden. Kun 16 vender hjem til Grønland året efter, da de seks bliver adopteret af danske familier i løbet af opholdet i Danmark.
Red Barnet Danmark overtager børnehaven i Paamiut og sender mad, tøj, legetøj og andet til Grønland.
Den danske regering vedtager, at Red Barnet Danmark skal stå for det fulde arbejde med oprettelse og drift af nye børneinstitutioner i Grønland.
Red Barnet Danmark overtager driften med Dronning Ingrids Børnehave i Qaqortoq samtidig med, at de bygger Kaj Munks Børnehave i Narssaq.
Red Barnet Danmark overtager driften af børnehaver i Sisimiut og Upernavik.
Red Barnet Danmark åbner børnehaver i Nuuk, Aasiaat og Qasigiannguit. Sidstnævnte bliver betalt af Dronning Ingrid.
Red Barnet Danmark opfører en børnehave Maniitsoq og Qutdligssat. Samtidig bygger man nye og større lokaler til børnehaven i Aasiaat.
Børnehaven indvies i Ilulissat.
Den første børnehave på Østkysten åbner i Tasiilaq – endnu engang betalt af Dronning Ingrid.
Efterspørgslen på pasning af de mindste børn fører til åbningen af en ”småbørnsstue” for børn fra 1½-3 år knyttet til børnehaverne i Maniitsoq og Qasigiannguit.
Red Barnet Danmark åbner børnehave i Kangamiut.
Børnehaver i Uummannaq og Arsuk åbner.
Med åbningen af den anden børnehave i Nuuk har Red Barnet Danmark nu 20 pasningsinstitutioner i Grønland med omkring 1.000 børn og 100 ansatte.
I erkendelsen af, at formålet med børnehaverne er på vej væk fra kultiverende institutioner med det formål at skabe små danske statsborgere i et moderne samfund i Grønland, skaber Red Barnet Danmark 1970-1972 små sanghæfter med grønlandske børnesange og sanglege.
Red Barnet Danmark overdrager 1. januar de første fem institutioner til et spirende grønlandsk selvstyre, der i højere grad ønsker at stå på egne ben.
Resten af Red Barnet Danmarks institutioner overdrages 1. januar til de grønlandske myndigheder.
Red Barnet Danmark indgår et tæt samarbejde med Foreningen Grønlands Børn.
Red Barnet Danmark afholder to seminarer i Ammasalik om incest og handicappede børn i Grønland.
Et pilotprojekt i Tasiilaq Kommune fører til værestedet for børn og unge. Værestedet fungerer som weekendherberg og rådgivningscenter for udsatte børn og unge mødre fra 0-14 år med frivilligt personale.
Pilotprojektet i Tasiilaq er en så stor succes, at Red Barnet Danmark og Foreningen Grønlandske Børn opretter endnu et værested i Tasiilaq.
Driften af værestederne i Tasiilaq overgår til Tasiilaq Kommune.
Dronning Margrethe indvier i august værestedet i Nanortalik, som er skabt i samarbejde mellem Red Barnet Danmark, Foreningen Grønlandske Børn, Nanortalik og Socialdirektoratet.
Red Barnet Danmark fejrer 50-året for hjælpen til Grønland. I den forbindelse afholdes en international konference i Grønland om seksuelt misbrug af børn som globalt problem.
Kronprins Frederik indvier det værested i Qaanaaq, han selv har taget initiativ til, efter han har boet i byen i forbindelse med Sirius-patruljen.
Red Barnet Danmarks generalsekretær Mimi Jakobsen indvier Mælkebøtten i Nuuk i marts. Huset, der er bygget på et fundament af gode erfaringer fra værestedet i Grønlands nordligste by Qaanaaq, er et aktivitetscenter for byens børn og unge støttet af Red Barnet Danmark, Lions Club i Nuuk, Nuuk Rotary Club og Grønlands Arbejdsgiverforening.
Arbejdet med Mælkebøtten i Nuuk bliver belønnet med Red Barnets Børnerettighedspris, der overrækkes af Kronprinsesse Mary til psykolog Kirsten Ørgaard, der er leder af Mælkebøtten.
Red Barnet Danmark udgiver undervisningsmateriale om Grønland for at sætte fokus på børnenes Grønland, som er i rivende udvikling og fyldt med dilemmaer. Materialet henvender sig til folkeskolens 7.-9.klasser.
En ny børne- og ungdomsklub i Upernavik slår dørene op i august og tilbyder ca. 80 børn og unge et fritidsliv. Klubben tilbyder børnene et trygt sted at være og en lang række forskellige aktiviteter, der skal forebygge selvmord, ensomhed og sociale problemer blandt børn og unge.
Red Barnet Danmark siger officielt undskyld til de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark 1951-1952.
Udsatte børn i Grønland får mulighed for at bryde den sociale isolation med venskabsfamilieprogrammet, som igangsættes af Red Barnets lokalforening i Nuuk.
Kammagiitta søsættes i Grønland, som den grønlandske udgave af ’Fri for Mobberi’ i tæt samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet, de grønlandske kommuner og det grønlandske selvstyre. Projektet til formål at forebygge mobning og skabe rammer for udvikling af tryghed, tolerance, respekt, omsorg og mod hos børn.
Børnestafetten, der sætter fokus på kampen mod mobning, afholdes for første gang i Grønland på seminariet i Ilulissat og skydes i gang af Kronprinsesse Mary.
Efter flere års forberedende arbejde trækker Red Barnet Danmark sig ud af Grønland efter oprettelsen af en selvstændig, grønlandsk organisation, Red Barnet Grønland, der får det grønlandske navn Meeqqat Ikiortigit.
Under navnet ”Alle børn har ret til et hjem” afholder Red Barnet Grønland det første landsdækkende indsamlingsshow på grønlandsk tv. I løbet af aftenen indsamles 1.023.014 kr. til organisationens arbejde med udsatte børn og unge i Grønland.
De første indledende initiativer tages til ’Alle børn har ret til hjem’, som er et projekt, der skal skabe bedre relationer mellem anbragte børn og deres biologiske forældre. Projektet kører i Nuuk til 2020, hvor det implementeres i flere grønlandske byer og overdrages til kommunerne.
I januar indgår lokalforeningen i Nuuk en samarbejdsaftale med Nuup Bussii, der betyder, at frivillige og udsatte familier kan køre gratis med bussen, når de skal til aktiviteter med Red Barnet Grønland. Aftalen gør en stor forskel for de berørte familier samt lokalforeningens arbejde.
Lokalforeningen i Nuuk indgår i februar den første samarbejdsaftale med Børne og Familiecentret i Kommuneqarfik Sermersooq i Nuuk, der efterfølgende hjælper med at henvise udsatte børn og deres familier til foreningens månedlige aktiviteter.
Efter den ødelæggende flodbølge i Uummannaq i juni, udsender Red Barnet Grønland et hæfte med gode råd til pædagoger, om hvordan de bedst kan tale med de børn, der har oplevet naturkatastrofen.
Red Barnet Grønland uddeler den første Frivilligpris 1. november.
Red Barnet Grønland holder sin første åbne temaaften. Emnet var mobning, og siden er temaaftener afholdt halvårligt i april/oktober.
Red Barnet Grønland lancerer ny hjemmeside, der ud over at oplyse om foreningens aktiviteter, også skal indeholde universet Chat Paaralugu.
Red Barnet Grønland styrker indsatsen mod mobning med søsættelsen af Chat Paaralugu, som er en online platform, der skal lære børn og unge om tryg og sikker færdsel på internettet. Siden er udviklet i samarbejde med PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd.
I oktober begynder aktiviteter under “Alle børn har ret til et hjem”. Aktiviteterne er planlagt som et testforløb på 9 måneder for anbragte børn hos plejefamilier og døgninstitutioner i Nuuk.
Sidste del af Chat Paaralugu for aldersgruppen 1.-3. klassetrin lanceres. Indholdet er lavet i samarbejde med PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd.
Projekt Kaassassuk indledes med læsearrangementer i Nuuk på grønlandsk og dansk. Ved læsearrangementerne læses sagnet om Kaassassuk, der mobbes på sin boplads, og efterfølgende snakkes der med børnene om, hvad mobning er. Efter højtlæsning tegner børnene sig selv som superhelte, der hjælper med at stoppe mobning. Projektet gennemføres fremadrettet halvårligt, og driften overgår fra 2020 til Nuuk Lokalforening.
På Børnenes dag lanceres Katinngat, som er en landsdækkende oplysningskampagne til forebyggelse af mobning. Katinngat er en kort tegnet film/en explainer, som skal sendes på nationalt tv samt deles på de sociale medier. Filmen er baseret på den nyeste viden om mobning.
Red Barnet Grønland indleder en række temaaftener på skoler i Nuuk med fokus på mobning. Målet er at få forældre til at være opmærksom på, hvordan børnenes fællesskaber kan styrkes, så mobning forebygges.
I august indleder Red Barnet Grønland et samarbejde med Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold om en styrket indsats mod seksuelle overgreb. Målet er udvikling af materialer – herunder hæfter til fx børn, fagpersoner m.m. – og indsatser der har til formål at forebygge og håndtere seksuelle overgreb af børn i Grønland.
Red Barnet Grønland påbegynder et samarbejde med Uddannelsesstyrelsen om en national mobbestrategi, der skal etableres på alle grønlandske skoler.
I november deltager Red Barnet Grønland i landets hidtil største konference med fokus på Børnekonventionen og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Sammen med Børne- og Ungealliancen udarbejdede Red Barnet Grønland en række anbefalinger til hvordan lokalsamfund, myndigheder og NGO´ere kan arbejde sammen for at sikre børns rettigheder.
Red Barnet Grønland bliver i november en del af en rådgivende gruppe i et tværgående samarbejde mellem Socialstyrelsen i Danmark og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. Samarbejdet har til formål styrke indsatsen mod omsorgssvigt af børn og unge i Grønland.