Til forældre

Hjælp dit barn til et trygt online liv

På siden her finder du som forælder råd og vejledning om dine børns adfærd på internettet. Så kan du hjælpe dit barn til at færdes trygt på nettet og selv udvise god adfærd.
Chat Paaralugu er lavet i samarbejde mellem Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd. 

Om konflikter på nettet

Børn kan nemt misforstå hinanden og havne i konflikter på nettet. Ofte har de brug for voksnes hjælp til at løse dem. Få gode råd til at forebygge og stoppe konflikter og mobning online.

Børns sprogbrug på nettet kan til tider være hårdt, og grænserne flytter sig, når man ikke står ansigt til ansigt. Det er nemt at havne i en konflikt, da man kan misforstå hinandens beskeder, når kropssproget mangler. Desuden eskalerer konflikter på nettet meget hurtigere, end de gør, når man står ansigt til ansigt i skolegården. Derfor har børnene ofte brug for hjælp til at løse online konflikter.

Hvorfor er chikane og skænderier værre online?

  • Kropssproget mangler, så hårde ord kan føles meget sårende
  • Det kan foregå døgnet rundt – der er ikke noget fristed
  • Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange
  • Dem, der chikanerer, kan være anonyme
  • Det er ofte usynligt for de voksne

Hvad kan du gøre som forælder?

  • Spørg ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen
  • Tag ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier
  • Samarbejd med de andre forældre om at hjælpe
  • Sæt dig ind i børnenes digitale univers – selvom det umiddelbart virker kompliceret
Foto: Vagn Hansen/VHDesign.gl
Foto: Red Barnet Danmark
Foto: Vagn Hansen/VHDesign.gl

Om seksuelle krænkelser

Det sker ikke tit, men det kan ske for både drenge og piger, at en seksuel krænker søger kontakt på nettet. Når det sker, bliver børnene ofte manipuleret til at tænke positivt om overgrebsmanden. Det betyder, at det kan være svært at gennemskue for forældre.

Man kan dele sex-krænkelser op i to typer:

Direkte og tydelige opfordringer: Den ene type krænkelse er direkte og uden omsvøb. Barnet eller den unge kommer i kontakt med en person, som bruger meget seksuelt sprog eller stiller grænseoverskridende spørgsmål. Måske bliver de spurgt om at sende billeder, sexchatte eller vise sig på webcam.

Søde ord og manipulation: Den anden type krænkelse kommer snigende. Her bruger krænkeren en særlig metode til at lokke barnet til sex. Det kaldes ‘grooming’. Metoden drejer sig om at skabe et intimt venskab/kæresteforhold, og derefter bruge sin alder og erfaring til at overtale barnet til sex. Helt unge teenagere har størst risiko for at møde denne slags krænkere på nettet.

Sådan vil en ‘snigende’ seksuel krænker typisk gå frem:​
  • Vælger barnet ud på nettet ud fra hans eller hendes profil
  • Viser interesse for barnet og skaber god kontakt
  • Opbygger intimt venskab og giver bekræftelser og omsorg
  • Spørger efter billeder af barnet
  • Giver gaver (kan bruges senere til at bede om noget til gengæld)
  • Begynder måske at tale om sex
  • Spørger om at mødes
  • Bliver ved med at kontakte barnet, også selvom det ikke svarer
  • Stiller krav om sex og truer måske med at uploade billeder eller sige hemmelige ting, barnet har fortalt

Gode råd

Den bedste måde at beskytte børn mod seksuelle krænkere er at lære dem at kunne sige fra over for grænseoverskridende personer.

Vær åben

Det er godt, hvis barnet oplever, at han/hun altid kan komme til dig. Vær imødekommende, hvis barnet forsøger at fortælle dig om noget, der er sket på nettet – også hvis de har gjort noget forkert. Lad være med at skælde ud, men støt i stedet barnet til at få løst situationen.

Tal om privatliv

Tal med dine børn om, at folk ikke altid er dem, de udgiver sig for nettet. Lær dem at omgås private billeder og video med respekt: Når billeder først er sendt af sted eller lagt på nettet, kan man aldrig få dem tilbage igen. De kan gemmes, kopieres og videresendes.

     
Hvis du har mistanke om at dit barn er udsat for seksuelle overgreb, skal du ringe til Politiet.

Nøgenbilleder på nettet

Syv procent af eleverne i 7.-9. klasse svarer ja til, at de har sendt et seksuelt billede af sig selv, enten i undertøj eller nøgen. Tallet er 20 procent, når man spørger elever i gymnasiet og HHX. Deling af intime billeder kan udvikle sig til et mareridt for de unge, hvis billederne pludselig deles på hele skolen eller på offentlige sider på nettet. Det betyder, at man som forældre pludselig kan stå i en situation, hvor det er vigtigt at kunne hjælpe.

5 gode råd til en akut situation med ufrivillig billeddeling

1. Vær rolig – nedton katastrofestemning og stil konkrete spørgsmål for at forstå omstændighederne omkring billeddelingen.

2. Støt den unge og undgå sætninger som ‘det kunne du jo have tænkt dig til’. Den unge har brug for hjælp, ikke en moralsk opsang.
3. Hjælp den/de unge med at få slettet så mange kopier som muligt. Tilbyd at kontakte kammerater og sociale medier. Det skal helst gå lidt hurtigt.

4. Søg rådgivning, hvis du er i tvivl.

5. Tal med den/de unge om rettigheder, skyld og skam. Giv dem ord til at bearbejde oplevelsen, og følg op også efter længere tid.

En forælders dilemma

Som forældre kommer du ofte ud for situationer, hvor du skal tage stilling til dit barns mediebrug. Læs hvordan forældre takler dilemmaer forskelligt og få gode råd til at tale med dit barn.

Hvad gør du, når din datter på 14 vil mødes med en dreng, hun har på nettet? Og hvordan sætter du grænser for, hvor mange timer dit barn må spille computer? Der er mange dilemmaer, du skal forholde dig til, når dit barns hverdag er fyldt med digitale medier. Og der er ikke altid én rigtig løsning. Læs hvordan forældre kan tackle barnets digitale liv.

5 gode råd om medieforbrug

1. Dit ansvar
Ligesom du lærer dine børn at begå sig i trafikken, er det dit ansvar at støtte dem, så de lærer at færdes sikkert og ansvarligt med net og mobil. Brug tid på at følge med i dine børns mediebrug. Vær opmærksom på, at der ofte udvikles nye medier og apps, som dit barn måske begynder at bruge. Det er en god ide, at du selv prøve spil og apps og at du spørger dit barn om, hvilke medier han/hun bruger.

2. Anerkend forskelle
Hvis du er bevidst om, at der er forskel på jeres udgangspunkt, er det nemmere at acceptere, at dit barn måske har et stort behov for at svare på en sms midt i aftensmaden. Anerkend dit barns selvfølgelige brug af internet, computer og mobiltelefon.

Foto: Vagn Hansen/VHDesign.gl

3. Tal med dit barn
Selvom børn kender teknikken, har de ikke altid modenheden til at overskue konsekvenserne af deres handlinger på nettet. De har brug for at blive guidet til at sætte grænser, så mediebrugen ikke bliver ukonstruktiv. Tal med dit barn om, hvilke billeder de deler. Det er helt ok at dele billeder – dit barn skal bare huske, at når man først lægger et billede på nettet, så vil det altid ligge der. Derfor er det bedst kun at lægge billeder op, som man ingen grund har til at fortryde senere.

4. Du kan godt!
Du behøver ikke at være erfaren IT-bruger for at kunne tage del i dine børns onlineliv. Spørg dem, hvad de laver og lad dem vise dig nogle af deres spil eller virtuelle verdener. Slip berøringsangsten.

5. Sæt grænser for skærmtid
Mange børn bruger de sociale medier som et rum for at udvikle deres identitet og bruger rigtig meget tid på at være opdaterede. Vær med til at sætte grænser og beskyt dine børn mod mediestress og overforbrug. Det kan du for eksempel gøre ved at indføre en ‘offline-periode’, som gælder for hele familien. Du kan lægge op til en samtale med dit barn, hvor I indgår et kompromis – måske at I alle lægger jeres mobiltelefoner i en skål lørdag formiddag eller søndag aften?

Gode råd om spil på nettet

Mange forældre bekymrer sig om deres børns spillevaner. Online computerspil er stadig noget, der overvejende hører de yngre generationer til, hvilket for nogen voksne kan betyde, at det kan være svært at sætte sig ind i spilverdenen. Der kan være både gode og dårlige ting ved computerspil. Her er nogle af de fordele og ulemper, der ofte nævnes:

Plusser

  • Der er god læring i mange spil
  • Det er sjovt og underholdende
  • Barnet får gode engelskkundskaber
  • Børnene deltager i sociale fællesskaber
  • Børn kan lære at samarbejde om en fælles opgave

Minusser

  • Lektier og søvn bliver nedprioriteret
  • Mange timer foran computeren kan hænge sammen med social isolation i skole
  • Børn får for lidt motion, fordi mange computerspil er stillesiddende

Fire gode råd, når du skal tage stilling til dit barns online spil:

1. Tag dig tid
Men hav altid en finger med i spillet.. Bland dig og lad dine mindre børn vide, at de ikke kan have deres spilverdener helt for sig selv. Lad dem vise dig spillet, så de får et naturligt forhold til at ’her er du også med’ – i hvert fald engang imellem.

2. Tidsbegrænsning
Mange timer foran skærmen kan påvirker humøret og den fysiske form. 

Støt dit barn med regler for tidsforbrug foran skærmen. Men husk at det er svært at forlade et spil midt i en spilbane.

3. Aldersmærkning
Tjek anbefalinger om hvilken aldersgruppe et spil henvender sig til. 

PEGI er en mærkningsordning, som du bør kigge efter, hvis I køber computerspil.

4. Ingen facitliste
Ofte er der ikke grund til at være bekymret. Men der er altid grund til at have nogle rammer, så spillet ikke kommer til at fylde alt. Det er op til dig og din familie, hvilke regler I synes, det er vigtigt at have og hvordan, I håndterer tidsforbrug, aldersmærkning og så videre. Se hvordan forskellige familier gør i temaet om dilemmaer.