Bliv frivillig

Vil du være med til at hjælpe udsatte børn og unge i Grønland til at deltage i sjove og meningsfulde aktiviteter, så er Red Barnet Grønland noget for dig. Som frivillig bidrager du til samfundet, du lærer nye ting og du får nye venner. Sammen løfter vi som frivillige i flok og du er med til at gøre en forskel.

Alle frivillige i Red Barnet Grønland er ulønnede, aktive mennesker, der ønsker at gøre en forskel for udsatte børn i Grønland. Som frivillig indgår du i et udviklende fællesskab, hvor du mødes med andre frivillige og udveksler idéer og erfaringer.

I samarbejde med de øvrige frivillige i lokalforeningen er du med til at planlægge og afholde aktiviteter for børnefamilier i dit lokalområde. Aktiviteterne kan bestå af alt fra friluftsaktiviteter som fjeld- og fisketure til badminton, svømning, biografture, spilleaftener, fællesspisning og små kreative projekter.