Vores nøgleprioriteter i 2017-2021
- Projektet Alle børn har ret til et hjem
- Projektet Chat Paaralugu
- Mobning
- Seksuelle overgreb
- Organisationsudvikling
Chat Paaralugu er lanceret i september 2018 og kan findes her på vores hjemmeside. Projektet Chat Paaralugu har til formål at give børn, unge, forældre og fagpersoner råd og vejledning til at færdes mere sikkert i den digitale verden.
Alle børn har ret til et hjem er på vej ind i aktivitetsfasen. Projektet har til formål via gode meningsfulde aktiviteter at styrke samværet mellem anbragte børn og deres biologiske forældre. Du kan læse mere om projektet i afsnittet om vores arbejde.
Mobning og seksuelle overgreb
Disse to indsatsområder har vi valgt udfra evalueringen af MIO/ børnetalsmandsorganisationen i Grønlands sms-rådgivning, hvor børn og unge oftest henvendte sig om seksuelle overgreb og mobning.
Mobning er et stort problem i skolerne, fritidsforvaltningerne og andre dagstilbud til børn og unge i Grønland. Mobning medfører nedsat trivsel og påvirker negativt børns udvikling. Vi arbejder aktivt for at bekæmpe og forebygge mobning i skoler, sportsklubber og på nettet. Det gør vi, fordi alle børn har ret til en opvækst uden mobning. Mobning blandt børn har store konsekvenser. Alle børn, der oplever mobning, tager det med sig i livet. Det allerbedste middel mod mobning og social eksklusion er at støtte børn i tolerante og positive børnefællesskaber. I Red Barnet Grønland arbejder vi aktivt for at bekæmpe mobning; det gør vi bl.a. via temaaftner, antimobbeindsatser som fx Kammagitta og Chat Paaralugu.
Seksuelle overgreb er et stort samfundsproblem, som på alle måder bremser udviklingen både for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Knap hvert 3. barn i Grønland er blevet udsat for et seksuelt overgreb, inden det fejrer sin 18 årsfødselsdag. Det er et problem, vi ikke kan ignorere. Red Barnet Grønland kæmper derfor for at stoppe overgrebene. Det gør vi i samarbejde med andre børnehjælpsorganisationer samt offentlige aktører. Vi udtaler os gerne til medierne for at sætte fokus på emnet og for at holde politikerne op på den lovede indsats. Se mere om vores arbejde her.
Organisationsudvikling
Vores organisationsudvikling har 3 hovedområder: Kommunikation, lokal forankring og frivillighed.
Vores kommunikationsstrategi indebærer udvikling af kampagner, som fx plakatserien om børn rettigheder, Børnenes dag o.l., hvor vi sætter fokus på konkrete emner. Vi vil være synlige i medierne – herunder de sociale medier – for at nå ud til så mange borgere som muligt med vores budskaber. Vi dokumenterer effekten af vores indsatser særligt vores store projekter og deler vores erfaring bl.a. via casestories. Lokal forankring indebærer, at vi arbejder sammen med lokale aktører omkring vores indsatser og projekter. Da vi er en nonprofitorganisation foregår vores arbejde primært via frivillig indsats. Vi har et frivilligt netværk, hvor vi løbende arbejder med rekruttering, uddannelse, træning og kvalitetssikring af det frivillige arbejde.